Maskinbygger/Montør


Kan du lide at udføre et godt stykke arbejde? Har du hænderne skruet rigtigt på? Brænder du for at yde god kundeservice og føre en løsningsorienteret dialog?

 

Vi søger en maskinbygger/montør, som, udover at være dygtig til at montere og servicere vores procesudstyr af høj kvalitet til fiskeindustrien, også har flair for at se muligheder for at øge samarbejdet med kunden.

 

Ansvarlig for egne service- og montageopgaver


Med reference til teamlederen for montageafdelingen får du ansvaret for gennemførsel af egne service- og montageopgaver på vores adresse i Svenstrup samt ude hos vores kunder i ind- og udland. Derudover skal du i samarbejde med Aftersales & Service afdelingen bidrage til behandling af reklamationer.


Af andre ansvarsområder kan nævnes:

  • Deltage i det daglige montage- og udviklingsarbejde
  • Service og installation af maskiner ude hos kunderne
  • Rapportering og dokumentation af udført installations- og servicearbejde
  • Rådgivning og træning i brug af maskinerne
  • Trouble-shooting, når kunderne har udfordringer
  • Bidrage til at Uni-Food Technic opretholder den ønskede kvalitet
  • Bidrage til holdånden og aktivt deltage i implementering af forbedringer

Der vil være rejsedage – nogle planlagte og andre med kort varsel. Vigtigst er det, at du er fleksibel i forhold til at kunne rejse.


Udadvendt og selvstændig maskinbygger/montør


Du har sandsynligvis en håndværksmæssig uddannelsesbaggrund og du har erfaring med service, reparation eller montering af procesanlæg.


Du drives af din faglige stolthed og dit høje kvalitetsniveau, og du forstår vigtigheden af fortsat udvikling af både virksomhedens processer og dig selv. Du er en teamplayer, men kan også arbejde selvstændigt, og du tør give feedback for at opnå den ønskede kvalitet af arbejdet. Dertil forlader du ikke en opgave, før den er løst, og kunden er tilfreds.


Du kan arbejde i Microsoft Office-pakken på brugerniveau og kan begå dig på engelsk i både tale og på skrift.


Uformel og dynamisk organisation


Vi er en uformel og flad organisation, hvor vi er gode til at hjælpe hinanden. Vi kan have travlt, men går ikke på kompromis med at have det sjovt og samtidig behandle hinanden ordentligt. Du får +25 professionelle, engagerede og dygtige kolleger, der glæder sig til at tage godt imod dig og lære dig at kende.

Du tilbydes gode ansættelsesforhold med en lønpakke, som matcher dine kvalifikationer, og bl.a. også indeholder en velfungerende personaleforening med god opbakning og kantineordning.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at tage fat i teamleder Søren Jacobsen på tlf. 21 99 31 02.

Send din ansøgning til sha@uni-food.com allerede i dag, da vi løbende afholder samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

 


 

Uni-Food Technic A/S er en førende aktør inden for udvikling og fremstilling af specialmaskiner til fødevareindustrien - primært inden for lakseindustrien. Vi er dedikerede til at levere innovative løsninger, der optimerer produktionen og sikrer den højeste kvalitet og effektivitet for vores kunder. Udstyret spænder bredt fra højteknologiske servosystemer til mere simple mekaniske systemer. Virksomheden har eksisteret siden 1985 og har en solid position på markedet.